Mineraler er fundamentale for kroppens struktur og funktion. Blandt dem spiller jern, zink, magnesium og kobber centrale roller i alt fra ilttransport til immunforsvar, enzymaktivitet og energimetabolisme. Her får du en indføring i de fire vigtige mineraler i vores multivitamin.
Jern
Funktion og virkning: Jern er et essentielt spormineral, som primært findes i hæmoglobin og myoglobin, hvor det transporterer ilt i blodet og musklerne. Det er også en cofaktor i flere enzymer involveret i DNA-syntese, elektrontransport og oxidativ metabolisme.[1]
Behov og status: Jernbehovet varierer med køn og alder. Kvinder i den fertile alder har størst risiko for mangel. Symptomer på jernmangel inkluderer træthed, bleghed, nedsat koncentration og svækket immunforsvar. Overskud kan dog være skadeligt, og personer med fx hæmokromatose skal være forsigtige med jerntilskud.
Hvor får du det?:
Kød
Æg
Fisk
Fuldkorn
Zink
Funktion og virkning: Zink er et uundværligt sporstof, der indgår i over 300 enzymer og proteiner, herunder dem der regulerer DNA-syntese, celledeling og sårheling. Det beskytter også mod oxidativt stress og støtter immunfunktion.[2]
Behov og status: Zinkmangel ses ofte i forbindelse med underernæring, tarmsygdomme og ensidige kostvaner. Symptomer omfatter nedsat sårheling, hyppige infektioner, smagsforstyrrelser og hudproblemer.
Hvor får du det?
Kød og skaldyr (særligt østers)
Mælk og mejeriprodukter
Nødder og frø
Magnesium
Funktion og virkning: Magnesium er involveret i over 600 enzymatiske reaktioner i kroppen, inkl. proteinsyntese, glukosemetabolisme, muskelkontraktion og nerveledning. Det er desuden vigtigt for knoglemineralisering og stabilisering af DNA og RNA.[3]
Behov og status: Let til moderat mangel er almindeligt i vestlige lande og kan vise sig som muskeltrækninger, træthed, hjertebanken og irritabilitet. Langvarig mangel øger risiko for metaboliske sygdomme, type 2-diabetes og forhøjet blodtryk.
Hvor får du det:
Fuldkorn
Nødder og frø
Bananer
Kobber
Funktion og virkning: Kobber fungerer som coenzym i redoxreaktioner og er essentiel for jernmetabolisme, energiomsætning, dannelse af bindevæv og beskyttelse mod oxidativt stress. Det spiller også en vigtig rolle i dannelsen af neurotransmittere og pigmentering af hud og hår. [4]
Behov og status: Mangel ses sjældent, men kan optræde ved malabsorption, parenteral ernæring eller højdosis zinktilskud. Symptomer inkluderer anæmi, knogleproblemer og neurologiske forstyrrelser. Forhøjet kobberoptagelse kan være toksisk og er associeret med sygdomme som Wilsons sygdom.
Hvor får du det?
Lever
Skalddyr (østers)
Nødder og frø
Forebygge anbefaler
Jern, zink, magnesium og kobber er centrale byggesten i kroppens biokemiske systemer. De arbejder i samspil for at understøtte energiomsætning, immunforsvar, DNA-syntese og nervesignalering. Derfor er det vigtigt at man forsøger at indtage fødevarer, der indeholder disse i en sund og afbalanceret kost. Vores multivitamin indeholder disse mineraler i afstemte doser, som sikrer optimal udnyttelse uden risiko for overdosering eller mangel, men det er vigtigst at prøve at indtage disse mineraler gennem kosten.